lørdag den 10. november 2012

Breve

Jeg kan rigtigt godt lide at få breve og postkort, altså personlige breve, ikke den slags med girokort i. Der er bare længere og længere i mellem at jeg fården slags, det er blevet overtaget af SMS, mail og Facebook. Det er de færreste af dem jeg kender som skriver postkort fra ferier eller julekort.
Der var en gang hvor jeg havde ca. 35 pennevenner, det var måske lige i overkanten. Nu har jeg to, den ene har jeg haft fra jeg var teenager, vi har også kontakt gennem andre "kanaler" og har mødt hinanden flere gange. Den anden har jeg fået kontakt med i år og vi har kun kontakt med hinanden via breve. Jeg tror sagtens jeg kunne skrive med et par mere.
Det kan godt være at porto er blevet dyr, men man kan sende 5-6 A4 sider som B-brev for 6 kr.
Der er nu noget ganske særligt ved at få et håndskrevet brev, selvom jeg må indømme at en del af mine er skrevet computeren.
På en måde er min blog som et åbent brev, til dem der vil læse med.
Så tak fordi at du læste med.

Mange hilsner Mikela



Ingen kommentarer:

Send en kommentar