Jeg er så heldig at jeg af Buzzador blev udvalgt til en kampagne om kaffe, så den skal jeg prøve at tilberede og drikke sammen med familie og venner.
Til de af jer der ikke ved hvad Buzzador er har jeg kopieret følgende fra deres hjemmeside.
Buzzador er Nordens ledende selskab inden for Word of Mouth marketing og Social Media marketing.
Vores 250 000 medlemmer (Buzzadorer) er nysgerrige personer som
tester produkter og tjenester. Buzzadorer spreder sin opfattelse til
venner og bekendte – online og offline.
Jeg er så en af de 250.000 Buzzadorer og dette er min 5 kampagne.
Produktet jeg skal "buzze" er en ny instant kaffe fra Gevalia. Den hedder Gevalia Millicano.Designet er på en gang både klassisk og moderne, det virker meget rent, og førstehåndsindtrykket er positivt. Da jeg åbnede dåsen duftede det behageligt, lidt som nymalet kaffe. Kaffen kan købes i en dåse, og desuden kan der købes refill poser.
Jeg har i dag modtaget min kaffe, og smuttede så til kaffe hos min mor, min søster var der også. Min mor drikker oftest gammeldags brygget kaffe med tragt og kedel, men kan godt lide en kop instant kaffe en gang imellem når hun er alene, eller når min far hellere vil drikke te. Min mors almindelige kaffe er altid Gevalia, og da Gevalia havde en instantkaffe, der hed Gevalia 1852 var det den min mor brugte. Min mor mener at denne kaffe er lige så god, måske endda bedre end de instant kaffemærker hun ellers har prøvet, min søster synes den var stærk, men det er jo et spørgsmål om dosering og jeg havde lavet den på samme måde til dem begge som jeg havde gjort til mig selv, og jeg er vant til at drikke stærk kaffe.
Mit første møde med Millicano er helt klart positivt, og jeg glæder mig til at præsentere den for flere.
#buzzador #millicano
Ingen kommentarer:
Send en kommentar