onsdag den 29. august 2012

Absurd

Det er absurd det med arbejdsløshed. Jeg er så heldig at begynde på mit 6-ugers selvvalgt kursus på mandag. Har regnet mig frem til at transporten kommer til at koste mig 1800 kr. Da jeg har hørt at der ydes tilskud til det ringede jeg til min A-kasse, en venlig sjæl der fortalte mig, at jeg skulle udfylde en blanket. Jeg fandt blanketten, udfyldte den, skrev til uddannelses stedet om de ønskede at få den som PDF eller om jeg bare skulle komme med den på mandag. Fik hurtigt svar tilbage at de ikke skulle have den for jeg var ikke berrettiget til befordringsgodygørelse. Det er kun faglærte og ufaglærte. Ikke folk med en videregående uddannelse. Skulle på Jobcentret i dag og spurgte her om de kunne hjælpe mig, men det skal de gøre i min A-kasse, og så er jeg jo lige vidt. Må ringe til A-kassen igen.

Jeg glæder mig til at komme på kursus, det bliver fantastisk at komme i et laboratorium igen, det savner jeg. Det bliver også godt at lære noget nyt. Det eneste jeg ikke glæder mig til er lang transporttid og eksamen.

Og nu til noget helt andet. Havde en utrolig oplevelse i dag. På vej til jobcentret stoppede jeg ved  en bagerbutik, jeg bad om noget knækbrød, stak hånden min rygsæk efter min pung... Jeg havde glemt den. Det sagde jeg til den venlige bagerdame, lidt flov. Hun rakte mig alligevel posen og ønskede mig en god dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar