søndag den 24. november 2024

Hej igen

Mit sidste indlæg på bloggen her er næsten 4 år gammelt, der er sket rigtig meget på de 4 år. Meget mere end jeg kan remse op her.
Jeg overvejer om jeg skal begynde at skrive lidt igen.
Tror egentlig tiden er sådan, at der ikke er så meget tid til fordybelse, at en blog er ved at være en død ting. Mange mennesker bruger hurtige stories på sociale medier, øjebliksbilleder, her og nu. Det kræver du ser det i øjeblikket, og reagerer. Du kan ikke vente, hvis du vil følge med.
Det passer jo egentlig meget godt ind i en hverdag hvor vi bare skifter kanal, streamingtjenester, SoMe, shopper mellem interesser, job mm.
Jeg kan se kvaliteter i det hele. Men også blive lidt skræmt af at man i stedet for at fordybe sig, skifter til noget andet meget hurtigt.

Det var lidt tanker på en søndag.